Undersøgelser af Resveratrols effekter mod sygdomme forbundet med overvægt

Forsøg med rødvinsstoffet Resveratrol mod overvægtsrelaterede sygdomme, knogleafkalkning og fedtlever

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Home Perspektiver

Perspektiver

Email Udskriv PDF

 

Perspektiver ved brug af Resveratrol

De beskrevne undersøgelser kan få stor betydning i forhold til flere af de store livsstilssygdomme, der præger vores samfund. Styrken ved studiet er, at resultaterne bygger på det største og mest grundige kliniske studie i Verden, hvor frivillige forsøgspersoner behandles gennem 1 år. Vi benytter de bedste og mest sofistikerede metoder til at karakterisere virkningerne, dels i de udtagne vævsprøver, men også ved de kliniske undersøgelser af forsøgsdeltagerne. Studiet vil afdække, om resveratrol kan anvendes til forebyggelse af fedmerelaterede sygdomme. Vi forventer ikke, at resveratrolbehandling fuldstændig vil forhindre udviklingen af alle sygdomme forbundet med fedme, men selv en delvis succes vil være yderst vigtigt da antallet af overvægtige mennesker øges hurtigt, hvilket afspejler sig i øget forekomst af type 2 diabetes og fedtlever sygdom med deraf følgende sygelighed og øgede omkostninger. Derudover, kan resveratrol også vise sig at øge knoglemassen, og dermed udgøre et nyt behandlingsprincip for knogleafkalkning (osteoporose).

Hvis vores undersøgelser kan vise, at et relativt billigt og ugiftigt naturligt forekommende stof som resveratrol kan beskytte mod udvikling af disse sygdomme, vil det være et afgørende gennembrud, som vil have stor betydning både for samfundsøkonomien, men også for den enkeltes chance for at kunne undgå disse følgesygdomme, og derved kunne minimere risikoen for sygelighed og død.

 

 

Men indtil der foreligger videnskabeligt dokumenterede gunstige virkninger, bør man ikke øge indtaget af resveratrol ud over det der naturligt forekommer i kosten. Dette fremgår også af netop udarbejdet klaringsrapport, som kan læses i sin helhed HER.

 

Senest opdateret: Lørdag, 25. juni 2011 08:44  

Nyheder

Resveratrol studier gennemført

Studie 3 om resveratrol effekter på fedtlever har nu afsluttet sidste forsøgsperson. Således er alle studierne 1-4 nu succesfuldt gennemført. Den første artikel omkring effekter på knoglevæv er lige på trapperne, og de øvrige er under udarbejdelse.

 
Studie omkring overvægtsoperationer lukker

Desvære har vi ikke kunnet finde tilstrækkelig med frivillige som skulle opereres pga af overvægt. Derfor kan vi simpelthen ikke nå at gennemføre studiet, hvor vi ønskede at undersøge effekten af Resveratrol hos personer der skulle opereres pga deres overvægt. Studiet lukker derfor nu.

Vi er stadig på udkig efter frivillige som har fedtlever sygdom, for at undersøge om Resveretrol har betydning her. 

 
Nyt studie i forbindelse med fedmeoperationer

Endnu et resveratrol studie er søsat. Studie 4b undersøger fedtomsætning, særligt i leveren, i forbindelse med fedmeoperationer - og effekten af resveratrolbehandling forud for operationen. Er du kvinde og indstillet til fedmeoperation, og er du interesseret i dette studie kan du kontakte Forsøgsansvarlig læge  Marianne Kjær Poulsen på maiapols@rm.dk eller tlf: 28 72 19 03. 

 
Studie 4 lukker også snart for inklusion

Studie 4 mangler kun 1 forsøgsperson mere inden der lukkes for inklusion. Hovedparten af deltagerene er allerede afsluttet. Hvis du ønsker at deltage i Studie 4 eller Studie 3 kan du tilmelde dig her.

 
Sidste forsøgsperson i studie 1 er afsluttet

Forsøgsperson nr 76, og dermed sidste i Studie 1, er netop afsluttet. Efter sommerferien starter det store arbejde med analysering af data (scanninger, blodprøver og vævsprøver). Vi ser frem til at få svar på vores spørgsmål omkring hvorledes resveratrol påvirker overvægtige mænds fedt-, muskel- og knogle- væv og omsætningen heraf. Og vi vil varmt takke alle vores forsøgspersoner for deltagelsen! 

 
RSV modvirker betændelse i fedtvæv pga lavt iltindhold

Vi har netop publiseret et nyt studie der underbygger vores ide, at resveratrol har gavnlige effekter i fedtvævet. I det nye studie har vi dyrket fedtvæv fra mennesker ved et lavt iltindhold (for at efterligne det lave iltmængde der er i fedtvæv hos overvægtige). Når fedtvævet dyrkes under disse forhold reagerer det ved at blive lidt inflammeret, og denne inflammation kunne fuldstændig hæmmes ved påvirkning med resveratrol. Artiklen kan læses HER

Disse fund underbygger således meget fint de tanker der er om virkningen af resveratrol i forbindelse med disse livsstilssygdomme.