Undersøgelser af Resveratrols effekter mod sygdomme forbundet med overvægt

Forsøg med rødvinsstoffet Resveratrol mod overvægtsrelaterede sygdomme, knogleafkalkning og fedtlever

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Home Nyheder Studie 4b

Studie 4b

Email Udskriv PDF

Deltagere søges til videnskabeligt forsøg:

Undersøgelser af om rødvinsstoffet resveratrol kan forebygge følgesygdomme til overvægt 


For at kunne deltage skal du:

  • Være kvinde mellem 25-60 år, som ikke er i overgangsalderen og du må ikke være eller blive gravid i denne periode
  • Være svært overvægtig (BMI > 35 kg/m2) og have mindst en af følgende: blodtryksforhøjelse eller forhøjet kolesterol
  • Være henvist til fedmeoperation
  • Ingen aktuel sygdom fraset blodtryksforhøjelse eller forhøjet kolesterol
  • Kun medicinforbrug for ovenstående lidelser
  • Være ikke-ryger og ikke indtage mere end 14 genstande ugentligt
  • Ingen aktuel eller tidligere ondartet sygdom
  • Ikke have deltaget i forsøg involverende radioaktive stoffer indenfor de sidste 6 måneder.

Forsøget foregår på:

Århus Sygehus
Medicinsk Forskningslaboratorium, Medicinsk Afdeling MEA
Nørrebrogade 44, bygning 3b i kælderen
8000 Århus C

Forsøget omhandler:

Overvægt er forbundet med høj forekomst af fedtlever, sukkersyge og hjertekarsygdom. Resveratrol bedrer sukker-og fedtomsætningen hos overvægtige dyr. Vi søger i dette videnskabelige forsøg at svare på, om det også gør sig gældende hos mennesket, og således om resveratrol kan bruges som supplement til behandling af svær overvægt. Forsøget afdækker også de forskellige vævs betydning for denne regulering.
Forsøget indbefatter 4 besøg. Først et screeningsbesøg for at bekræfte, at du opfylder betingelserne. Der tages så en blodprøve, som bruges ved første forsøgsdag. Forsøgsdage foretages før og efter behandlingen med enten resveratrol eller et inaktivt stof i 1 måned forud for planlagt fedmeoperation. Under begge forsøgsdage tages løbende blodprøver og vævsprøver fra fedtvæv på mave og lår i forbindelse med indgivelsen af forskellige sporstoffer til undersøgelse af kroppens sukker- og fedtomsætning. Sidste besøg består af en blodprøve, som udtages en uge før sidste forsøgsdag, da den skal bruges her. Som en sikkerhedsforanstaltning undersøges ligeledes for graviditet forud for begge forsøgsdage. På operationsdagen mens du er bedøvet udtages små vævsprøver fra fedtvæv på mave og lår, fra fedtvæv mellem organerne og fra leveren. Fedtoptagelsen i de forskellige fedtvæv og i levervæv kan herved bestemmes. Endvidere undersøges effekten af resveratrol på vævene ved at undersøge reguleringen af forskellige gener i disse prøver. 

Godtgørelse ydes: 2000kr

Mere detaljeret information om studie 4b kan findes HER

 

For yderligere information kontakt:

Forsøgsansvarlige læger og PhD-studerende:

Læge og Ph.d.-studerende Marianne Kjær Poulsen
Tlf.: 78 46 20 71 / 28 72 19 03

Eller udfyld kontaktformular HER

Senest opdateret: Torsdag, 29. august 2013 13:21  

Nyheder

Resveratrol studier gennemført

Studie 3 om resveratrol effekter på fedtlever har nu afsluttet sidste forsøgsperson. Således er alle studierne 1-4 nu succesfuldt gennemført. Den første artikel omkring effekter på knoglevæv er lige på trapperne, og de øvrige er under udarbejdelse.

 
Studie omkring overvægtsoperationer lukker

Desvære har vi ikke kunnet finde tilstrækkelig med frivillige som skulle opereres pga af overvægt. Derfor kan vi simpelthen ikke nå at gennemføre studiet, hvor vi ønskede at undersøge effekten af Resveratrol hos personer der skulle opereres pga deres overvægt. Studiet lukker derfor nu.

Vi er stadig på udkig efter frivillige som har fedtlever sygdom, for at undersøge om Resveretrol har betydning her. 

 
Nyt studie i forbindelse med fedmeoperationer

Endnu et resveratrol studie er søsat. Studie 4b undersøger fedtomsætning, særligt i leveren, i forbindelse med fedmeoperationer - og effekten af resveratrolbehandling forud for operationen. Er du kvinde og indstillet til fedmeoperation, og er du interesseret i dette studie kan du kontakte Forsøgsansvarlig læge  Marianne Kjær Poulsen på maiapols@rm.dk eller tlf: 28 72 19 03. 

 
Studie 4 lukker også snart for inklusion

Studie 4 mangler kun 1 forsøgsperson mere inden der lukkes for inklusion. Hovedparten af deltagerene er allerede afsluttet. Hvis du ønsker at deltage i Studie 4 eller Studie 3 kan du tilmelde dig her.

 
Sidste forsøgsperson i studie 1 er afsluttet

Forsøgsperson nr 76, og dermed sidste i Studie 1, er netop afsluttet. Efter sommerferien starter det store arbejde med analysering af data (scanninger, blodprøver og vævsprøver). Vi ser frem til at få svar på vores spørgsmål omkring hvorledes resveratrol påvirker overvægtige mænds fedt-, muskel- og knogle- væv og omsætningen heraf. Og vi vil varmt takke alle vores forsøgspersoner for deltagelsen! 

 
RSV modvirker betændelse i fedtvæv pga lavt iltindhold

Vi har netop publiseret et nyt studie der underbygger vores ide, at resveratrol har gavnlige effekter i fedtvævet. I det nye studie har vi dyrket fedtvæv fra mennesker ved et lavt iltindhold (for at efterligne det lave iltmængde der er i fedtvæv hos overvægtige). Når fedtvævet dyrkes under disse forhold reagerer det ved at blive lidt inflammeret, og denne inflammation kunne fuldstændig hæmmes ved påvirkning med resveratrol. Artiklen kan læses HER

Disse fund underbygger således meget fint de tanker der er om virkningen af resveratrol i forbindelse med disse livsstilssygdomme.